Friday, April 17, 2009

Arne (Papa) Bue Jensen - En dansk Viking

Arne (Papa) Bue Jensen - Een Deense Viking (Nederlands) Arne (Papa) Bue Jensen - A Danish Viking (English) Arne (Papa) Bue Jensen - En dansk Viking (Dansk)

Papa Bue Discografi.

En dansk Viking
Arne (Papa) Bue Jensen
Rienus Kanning

(oversættelse: Joergen Larsen)

Arne Bue Jensen er født d. 8. maj 1930 i København. Han er udnævnt som officiel ambassadør for Dansk Jazz, han har modtaget guldplader og byen New Orleans' nøgler og er blevet et ikon i Dixieland Jazz, ikke kun i Danmark, men i resten af verden.
Allerede som dreng var Arne (Papa) Bue Jensen fascineret af jazzen, hans interesse blev vakt til live efter at han havde fået en stak plader af sin bror med musik af bl.a. Harry James, Artie Shaw, Tommy Dorsey, Glenn Miller og Bert Ambrose. Nogle af pladerne var indspillet af musikere, som genoplivede musiktraditionen fra New Orleans, heriblandt Bunk Johnson og George Lewis.
Ken Colyer, Papa Bue i George Lewis
Efter krigen var Arne sømand nogle år og besøgte havnebyer rundt omkring i verden, hvor han lyttede til nye rytmer og harmonier. Da han kom tilbage til Danmark, fulgte han dog sit hjertes lyst og begyndte at spille jazz. Han lånte 375 kr - et stort beløb dengang - for at kunne købe en trækbasun, og det tog ham år at kunne indfri lånet. Karl Friss, som spillede trombone i Det Kongelige Kapel, lærte ham de 7 positioner på trækbasunen, men resten lærte Arne af sig selv. Snart spillede Arne sammen med andre unge jazzmusikere i forskelligre klubber og barer i København, i bands som 'The Royal Jazzmen' (- senere 'Bohana Jazz Band'), 'Henrik Johansens Jazz Band' og 'Saint Peter Street Stompers'. Han indspillede plader som medlem af flere af disse orkestre. Fra midten af 1950erne spillede han i barer i Nyhavn, hvor Københavns natteliv udfoldedes.
I maj 1956 samledes unge musikere som Arne Bue Jensen (trombone), Jørgen Svare (klarinet) Ib Lindschouw (trommer), Hans Jørgen Larsen (trompet), Erik Carlsen (Bas) og banjospiller Poul Harder til jamsessions i 'Cap Horn', men det var ikke et fast orkester. Et andet jamband havde banjospilleren Bjarne Rønne Pedersen (- med kælenavnet 'Liller') som medlem. 'Liller' kom ikke overens med sit bands trompetist, så han valgte at flytte til Arnes band, som fik navnet 'Papa Bue's New Orleans Jazz Band'. Arne fik kælenavnet 'Papa Bue', fordi han var den ældste i orkestret (- kun 28 år) OG far! Musikerne i dette orkester blev - til trods for aldersforskellen - grundlaget for 'Papa Bue's New Orleans Jazz Band' og senere hans 'Viking Jazz Band'. Orkestret blev udvidet med basisten Eric Clausen og trompetisten Hans Jørgen Larsen og spillede herefter på forskellige beværtninger i Nyhavn.
Sommeren 1956 fik orkestret tilbudt et engagement i Tyskland. Basisten Eric Clausen ville ikke til Tyskland, så i stedet for kom “Basse” Mogens Seidelin med på bas. Orkestret rejste til Hamborg, men der var ingen gyldig kontrakt på optræden, da de kom frem. De besluttede dog at blive nogle dage, sov i parkerne og uden penge på lommen. Endelig fik de et engagement i Sankt Pauli, Hamborgs nattelivs centrum. De vendte hjem til Danmark igen september 1956, hvor de nu havde nogen succes. Allerede i oktober fik de igen kontrakt på at spille flere steder i Tyskland, bl.a. en koncert i Itzehoe. Hans Jørgen Larsen forlod orkestret og tyskeren Gerhard Vohwinkel blev orkestrets nye trompetist.
Hjemme igen i København indspillede orkestret dets første plade for Storyville med Vohwinkel, der kun var medlem i to måneder. Han blev arresteret i december af Fremmedpolitiet og sendt tilbage til Tyskland. Der var flere andre, der overtog hans plads herefter, bl.a. englænderen Bob Wallis og Theis Jensen. Orkestret var nu blevet et efterspurgt band til optræden i adskillige beværtninger og natklubber i København, hvor de var aktive fra middag til tidligt næste morgen. De optrådte også i Sverige. En mindeværdig optræden i 'Cap Horn' på en vinteraften i 1957 var skelsættende. En tilstedeværende amerikansk journalist og sanger skrev en artikel om koncerten og kaldte musikerne for de danske Vikinger, der spillede New Orleans og Chicago Jazz endnu bedre end noget andet amerikansk tilsvarende band på den tid. Efter denne artikel blev offentliggjort valgte orkestret at kalde sig 'Papa Bue's Viking Jazz Band'.
En betydningsfuld trompetist i orkestret var Finn Otto Hansen, en teknisk dygtig musiker, som tilførte orkestret en høj standard. Orkestret var nu rede til indtage Europa, men selvom de spillede på et professionelt højt niveau, så kneb det med engagementer. For at kunne tjene til dagen og vejen, var medlemmerne nødt til at erhverve sig ved siden af med midlertidige bi-jobs. Papa Bue arbejdede nogen tid på en skofabrik, Finn Otto Hansen arbejdede som smed, Jørgen Svare studerede klassiske sprog, 'Liller' blev daglejer, Ib Lindschow ernærede sig som bud og Mogens "Basse" Seidelin tog job som mekaniker i Sverige.
Efteråret 1958 indspillede orkestret sin første plade som 'Papa Bue's Viking Jazz Band'. De fik et kæmpe-hit med “Schlafe Mein Prinzchen”. I 1959 turnerede Papa Bue i Danmark med New Orleans legenden George Lewis, der havde fascineret Papa Bue som dreng. De indspillede flere plader sammen. Orkestret deltog også i flere film, f.eks. den tyske “Jazzband-It”, og det har indspillet kendingsmelodien til de berømte Olsen Banden film.
Et andet betydningsfuldt medlem af orkestret er pianisten Jørn "Jønne" Jensen, som ledede 'Storyville Jazz Band' i anden halvdel af 50erne. Han har været med i 'Papa Bue's Viking Jazz Band' siden 1965.
Her er et fragment fra en optræden i 1981 med Papa Bue's Viking Jazz Band (inklusiv
Acker Bilk) med nummeret 'Sweet Georgia Brown'. Musikerne er: Ole Stolle klarinet, Arne (Papa Bue) Jensen trombone, Acker Bilk klarinet, Jørn Jensen piano, Jens Sjølund bas og Søren Houlind trommer.

Papa Bues discografi omfatter ca. 50 plader, fra 45 eper til cder. Orkestret har været uhyre populært i Danmark. "Liller" begyndte at synge på dansk. På nuværende tidspunkt er Papa Bue eneste originale medlem af 1956-orkestret. Jørgen Svare forlod orkestret og startede sit eget jazz ensemble, også Seidelin og Lindschouw forlod ligeledes orkestret. "Liller" forlod orkestret flere gange og begyndte en solo-kariere inden hans død i 1993. Siden da har orkestret været foruden en banjospiller.
Papa Bue er stadig yderst populær i Danmark, selvom hans udfoldelse har nået zenit. Men takket været opbakning fra hans orkestermedlemmer kan han stadig få vellyd ud af hornet, selv med et skrantende helbred. Vi håber selvfølgelig at have ham hos os længe endnu.
Rienus Kanning -
keepswinging@live.nl

Labels: ,

1 Comments:

Blogger Arne Jakobsen said...

Dear Friends. As I recall it, Papa Bue's Viking Jazzband wann the Amsterdam Jazz-competition in 1976 in a battle with Chris Barber's jazzband and it took place in the Concertgebouwt. Am I wrong in this? One of my friends mean to think that it took place in Rotterdam. Can You confirm my opinion or his?
Thanks in advance

Arne Jakobsen, Denmark ;)

3:03 AM  

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home