Sunday, April 03, 2011

Scandinavian Rhythm Boys udgiver Charleston Mad

SCANDINAVIAN RHYTHM BOYS udgiver CHARLESTON MAD

Dansk-svensk jazz-kvartet spiller det klassiske repertoire.

Hans Koert ( Dansk oversættelse: Jørgen Larsen )

Scandinavian Rhythm Boys releases Charleston Mad (English) Scandinavian Rhythm Boys udgiver Charleston Mad ( Danish) Scandinavian Rhythm Boys met Charleston Mad ( Nederlands)


The Scandinavian Rhythm Boys er en traditionel jazz-kvartet med base i København, Danmark. Kvartetten blev dannet i 1997 af svenske og danske musikere, der holder af og fast i at spille jazz som den lød i første halvdel af forrige århundrede, før trommesæt og en janitshar blev en selvfølgelig bestanddel af besætningen. Repertoiret er ragtime, spirituals, work songs samt jazz standards - og på opfordring fra publikum også populære danske og svenske schlagere fra de gyldne tider i 1930erne og senere. Kvartettens fire medlemmer er: Robert Hansson på trompet, Frans Sjöström på saxofoner, Ole Olsen på bas og klarinet og, sidst men ikke mindst, kapelmester Michael Bøving på banjo og guitar samt lejlighedsvis vokal. Kvartettens første cd blev indspillet i januar 2005 og har titlen Travellin' Blues, den blev efterfulgt året efter af cden Dreaming The Hours Away, og siden er der kommet to udgivelser mere: Scandinavian Rhythm Boys - Live in Canada med optagelser fra en turné samme sted, og desuden cden Stardust med gæstemedvirken af ungareren Joe Muranyi, der tidligere har været klarinetist hos Louis Armstrong. For nylig udkom så kvartettens seneste udgivelse, en cd med titlen Charleston Mad indspillet i København sidste år. Den indeholder omkring tre kvarters traditionelle jazz standards så som Everybody Loves My Baby, Buddy's Habits og den velkendte Lil Hardin klassiker Gatemouth, oprindeligt indspillet i juli 1926 af The New Orleans Wanderers. Dette nummer har sine rødder i den oprindelige kollektive improvisationsstil fra New Orleans, som den høres praktiseret på den originale 78er Columbia-indspilning. En anden klassiker er Clarinet Marmelade, som i denne version af Scandinavian Rhythm Boys lyder noget primitiv, men krydres af en bassaxofon stemme, som får mig til at tænke på indspilninger fra 1920erne med Adrian Rollini.

Navnlig Clarinet Marmelade får mig til at mindes en temlig primitiv indspilning af denne klassiker med Jimmy Joy's Anthony's Hotel Orchestra fra oktober 1924 for Okeh, her dog uden anvendelse af cymbaler og træblokke, som blev trakteret af Dick Hammell i Okeh-indspilningen. Titelnummeret Charleston Mad har Frans Sjöström på bassaxofon - nummeret blev oprindelig indspillet i 1925 for Paramount af Lovie Austin and her Blues Serenaders. Her er en video, der er optaget i december sidste år på en af kvartettens københavnske kanalrundfartsoptrædener, med nummeret Charleston Mad. Cden indeholder også nogle eksempler på svenske og danske schlagere, mindre interessante for ikke indfødte lyttere. Kai Normann Andersens Glemmer Du'er en kendt dansk film-melodi fra 1930erne, som iøvrigt også blev indspillet af The Durium Dance Ensemble i december 1932. Trubble eller Trubbel er en svensk jazz-melodi, som er indspillet af flere svenske orkestre, men også af Svend Asmussen på cden Fiddler Supreme fra 1989. Det Var På Capri er den danske version af Isle of Capri, oprindelig et stort hit for Lew Stone, her med dansk vokal og tekst i Scandinavian Rhythm Boys' udgave. Nummeret Gunilla er komponeret af svenskeren Rolf Ekelund. The Scandinavian Rhythm Boys - kvartettens navn kan måske lede til misforståelser, eftersom The Rhythm Boys oprindelig var titlen på et vokalensemble - excellerer som sagt i den tidlige jazz og ragtime musik som den blev indspillet på de oprindelige akustiske optagelser tilbage i begyndelsen af forrige århundrede. Kvartetten kopierer dog ikke forbillederne slavisk, men véd hvordan pladen skal skæres for at imødekomme publikum. Hertil lægger kapelmester Michael Bøving gerne stemmen i det rette Satchmo-leje som så ofte blandt mandlige, traditionelle jazzsangere, men på titelnummeret Charleston Mad havde jeg dog hellere hørt en kvindelig vokalist med pondus i stil med vores hollandske Victoria Varekamp, kendt fra adskillige indspilninger i 197oerne (- en oplagt sammenligning ville i følge mine danske kilder være en version sunget af en vokalist af Lone Kellermanns format). For at afrunde er her en version af Scandinavian Rhythm Boys' udgave af Clarinet Marmelade. Cden er udgivet af Gate2Jazz ( CD 10027) og kan købes på Scandinavian Rhythm Boys Hjemmeside

Keep Swinging

Hans Koert

Oversættelse: Jørgen Larsen


keepswinging@live.nl



Den dansk-svenske kvartet, The Scandinavian Rhythm Boys, er intenst optaget af at skabe sin egen profil for ensemblets repertoire - klassisk jazz som den blev spillet af Joe King Oliver, Clarence Williams og Lovie Austin. For nyelig udgav kvartetten dens seneste udspil, en cd med titlen Charleston Mad. Holder man af det klassiske jazz-repertoire som her fremført af fire passionerede musikere, så er denne cd værd at anskaffe sig. Hvis du ikke vil gå glip af indslag her på The Keep Swinging blog, så følg bloggen på Twitter eller bed om

Nyhedsbrevet.

Retrospect Oscar Aleman Choro Music Flexible Records Hit of the Week-Durium Friends of the Keep Swinging blog Keep Swinging Contributions

Labels:

0 Comments:

Post a Comment

<< Home